Spilinfo med Carsten Rabjerg til løbene på Billund Trav torsdag d. 29. december 2011
Christian Lindhardt lover sejr
Der er travlhed denne løbsdag for Christian Lindhardt, der har en række heste fra egen stald samt flere gæstekøreture og det er en optimistisk træner og kusk, der kommer til Billund.
Der startes med debutanten 1 Serena Hedebo i 1. løb.
”Det er en hest, der har trænet godt og er stabil samt hurtig fra start. Den gik let den tid i Prøveløbet og det er en hest jeg har lidt ambitioner med, men hun er ikke toptunet endnu. Hun har de gange hun har set startbilen været hurtig fra start så sporet er perfekt. Hun burde derfor komme til at sidde med helt fremme undervejs i løbet og hun skal nok kunne være blandt de tre første,” lyder vurderingen fra Christian Lindhardt.
Derefter skal Christina Sørensen med i 2. løb, der er montéløbet med 7 Outsider.
”Vinder normalt et løb som dette og han har taget sidste start godt. Han vandt en fin sejr og skal normalt kunne klare en opgave som denne for Christina,” fortsætter Christian Lindhardt.
I 4. løb kommer formstærke 7 BWT Shamal til start.
”Hun er godt gående og sidst i Aarhus havde hun kræfter sparet, så virker fortsat på vej fremad. Hun har ikke den letteste opgave, men har en god speed og trives med det lange opløb i Billund,” forklarer Christian Lindhardt.
Lindhardt kører i 6. løb 6 Ozzy Epice.
”Den gik vel ok og afsluttede pænt sidst jeg kørte den, men jeg har svært ved at vurdere hvordan chancerne er denne gang,” mener Christian Lindhardt.
I sidste afdeling af V5, der er 7. løb skal Skive-træneren ud med 1 Klaus Bjerregård.
”Vi har ændret på biddet på ham og det har gjort at han er nemmere og kan køres i ryg. Det er klart at han ikke kan blive ved med bare at dampe af sted, så kan han holdes lidt mere rolig uden han drager af sted med kuskene er det en fordel. Nu kan jeg styre ham, men spor 1 kan drille lidt. Lever han op til det han kan, er han bestemt med fremme, men om det så bliver en første, anden eller tredjeplads vil tiden vise, men han burde være med fremme,” fortæller Christian Lindhardt.
Indian Summer D prøves med Jørgensen Junior
Birger Jørgensen har masser af køreture og har desuden sønnen Morten til start i Amatørløbet.
Der startes med 3 Star Life Waltz, der skal ud i 1. løb.
”Han har indledt karrieren i Aarhus fordi teknikken er bedst for ham højre rundt, men jeg har en god feeling for at det har rettet sig en del, så han også klarer Billund. Han har faktisk gjort det pænt i sine første starter, men han er en stor hest, der har brug for lidt tid, men vel ikke er helt væk, ” fortæller Birger Jørgensen.
I dagens 4. løb har 1 Miguel T et perfekt startspor.
”Han er pengemæssigt lidt hårdt inde her og jeg synes de er halvgode dem der er bagved. Han har i træning og løb vel gået ok uden rigtigt at imponere. Jeg tror i første omgang det gælder om at få en fornuftig placering. Han er stabil og nem at placere, men virker lidt sej i det, men han skal nok gå fornuftigt. Senest blev det vel lidt som det blev. Jeg havde fået spidsen med ham og de andre i løbet var vel heller ikke noget vildt imponerende, så jeg valgte at svare. Der burde dog have været lidt mere tryk i ham, ” forklarer Birger Jørgensen.
Så gælder det i 5. løb sønnen Morten, der skal ud med 4 Indian Summer D.
”Det er ikke nogen nem opgave og det er umuligt at finde en passende opgave til ham, for så skulle han ud i Amerikanerløb og jeg vil gerne undgå at han bare damper af sted. Han skulle gerne starte uden der kom for lang tid imellem. I bund og grund er han ikke dårlig i travet, men han har det med at galoppere, når temperamentet spiller ind. Mystisk nok havde han jo aldrig gået et fejlfrit arbejde inden jeg startede ham for første gang, men så har han startet og har ikke galopperet siden. Han er ikke besværlig i volten og skal nok træde an fra start, men den skal bare holde sig lidt i ro det første stykke vej, så den lige får travet sig ind. Kommer den ud af første sving tror jeg ikke den galoppere. Morten har ikke prøvet at køre ham før,” forklarer Birger Jørgensen.
Flere gange har Birger Jørgensen kørt 9 O Jensen og parret skal jagte succes i 6. løb.
”Han er en stabil hest, der skal til inderbanen og finde en god ryg, så må vi se hvad det kan blive til,” fortæller Birger Jørgensen.
I 7. løb er der endnu en gæstetur bag 6 Jumbo, der plejer at yde sit bedste når vi ser den i væddeløbene.
”Han var faktisk positiv på Lunden senest mod gode heste, hvor han også åbnede hårdt. Han fik måske ikke lige den ryg han skulle have, men han kunne lige så godt havde været anden så han virker fin. Han vinder ikke så ofte mere, men er ikke helt væk, ” fortsætter Birger Jørgensen.
Til slut afsluttes der med 6 Salanga i 8. løb.
”Hun har ikke så god teknik og er lidt besværlig i gangen, så derfor kom galoppen sidst, men det er kun et spørgsmål om hun får mere rutine. Viser god indstilling og energi til det, så til denne start får hun et åbent hovedlag i forhold til senest, hvor hun gik i lukket. Dermed kan hun følge bedre med og ved også at jeg er der, så jeg håber og tror hun er med fremme, for hun virker til at kunne en del,” slutter Birger Jørgensen.
Hvad kan Gitte Madsens debutanter?
Det er altid interessant at følge nye heste når de debuterer og Gitte Madsen har et par stykker i løbet af aftenen. Der startes dog med 8 Sienna, der har startet et par gange og som nu skal ud i 1. løb.
”Den virkede fin senest, men tabte et bagben på en krævende bane. Han gik godt efter galoppen, men starsporet er ikke det bedste denne gang. Den blev kørt til stalden efter hestens første start, så det er en hest vi har forventninger til, men det er nok først for alvor i den næste sæson. Er dog sikkert ikke helt væk,” indleder Gitte Madsen.
Derefter er det i 5. løb hesten 15 Min Chameur der skal til start.
”Han er jo en hest, der kan vinde, men også forsvinde, så han er svær at sige meget andet om,” fortsætter Gitte Madsen.
Der sluttes så med de to debutanter, der begge starter i 8. løb. Det er 1 Rosanne og 3 Retro.
”Rosanne har fået et godt startspor og hun har i arbejderne virket som hun var bedst når hun er lidt med fremme. Hun kan dog være meget svingende også i arbejde, så hun er lidt svær at udtale sig om, men efter opvarmningen kan man bedre vurdere hende.
Retro virker til at blive en rigtig fin hest som jeg nok er en smule mere opad på og den kan godt ende med fremme,” slutter Gitte Madsen.
Lønborgs heste meget bedre end seneste præstation
Henrik Lønborg klarede 2. Juledag Championatet i Aalborg og kan med lidt held på vejen denne sidste løbsdag i Billund måske tage en Top 3-placering. Han kommer med et par heste som man ikke skal lægge for meget i sidse præstation. Den første er 3 Pure Gold L, der starter i 3. løb.
”Jeg tror ikke man skal lægge for meget i sidste præstation, for hun havde stået uroligt på traileren og fået rykket en bagsko af, så hun havde fået et hul over hoven, men jeg tror årsagen til hun ikke gik som forventet var at vi måtte køre hende uden bagsko. Hun virker i orden igen og trænes hjemme hos ejeren, der meldes hende klar og så skal hun være en triochance,” fortæller Henrik Lønborg.
Der er efter pause gensyn med 8 Mozart, der starter i 4. løb.
”Han trænes hjemme hos ejerne og de melder garanti for den har form, så efter skade bliver det spændende at få ham i gang igen. Han plejer at gøre det godt efter pause og derfor forventer jeg en god præstation,” fortsætter Henrik Lønborg.
Der sluttes i 6. løb med 7 Puccini Østervang.
”Han var lukket i halsen senest og det var årsagen til hans præstation. Han kan meget bedre og burde ende med fremme på en opgave som denne. Han er en hest, der endnu slet ikke har tjent de penge hans talent er til, så vi håber han vise hvad han kan i dette løb,” slutter Henrik Lønborg.
Iver Jessen klar til Championatskampen
Man fristet næsten til at bare konstatere at det igen i år bliver en championatskamp mellem Iver Jessen og Bøje Laursen. Begge har flere chancer på løbsdagen og det kan sagtens blive sådan at det er i årets sidste løb at det hele afgøres.
Iver Jessen har ikke givet fortabt og har en del køreture på finaledagen. Vi skal høre til 10 Nothing Shadow, der starter i 6. løb.
”Han er inde i en periode, hvor han går godt. Han er en type jeg er nød til at køre lidt offensivt med, da han de gange hvor jeg har gemt ham undervejs ikke rigtigt har nået det store. Han er mere stærk end speedig og sidst i Skive var jeg nød til at køre sådan med ham, for ellers havde vi ikke fået noget med hjem. Han var lidt mere rullende end han plejer senest, da banen var lidt hård og det tror jeg kostede sejren til slut. Han er en hest der kan være lidt speciel, men han har det rette humør skal han være med fremme,” indleder Iver Jessen.
Derefter venter en opgave med debutanten 2 La Surprise, der skal til start i 8. løb.
”Hun var ellers gået i avlen som følhoppe og var sat i fol, men efter 1 måned tabte hun det, så da ejeren mente han havde følhopper nok, fik jeg muligheden for at leje hende. Hun har virket fin i arbejde, men da jeg havde hende i Prøveløbet ude blandt andre heste blev hun lidt mere ilter. Det er helt klart en spændende hest, der går ud her som en test om hvad hun kan og så naturligvis fordi jeg er med i championatskampen. Jeg tror hun kan omkring 1.20 måske lidt bedre,” lyder vurderingen fra Iver Jessen.
I det afsluttende 9. løb sidder Iver Jessen så bag 14 Rockstar.
”Ham har jeg set mange gange og ved den har masser af fart i forhold til dem den møder her, så på papiret skal det være en topchance. Han er vant til hårdere konkurrence og kan jeg holde ham rolig og angribe de sidste 600-700 meter skal han være en god chance. Man skal passe lidt på ham undervejs, da han kan være lidt frisk,” afslutter Iver Jessen.
To fine heste fra Peter Rasmussen
Fra Skive er Peter Rasmussen på besøg og det lyder ganske interessant det som træneren fortæller om staldens to heste. Den første er debutanten 2 Saxo Bee, der starter i 1. løb.
”Det er en hest jeg tror meget på fremover og som på sigt bliver rigtig skrap. Han har efter Prøveløbet gået et Rutineløb i starten af december hjemme i Skive, hvor han løb 1.22,3 for Christian Lindhardt. Det var efter en omgang forkølelse og jeg havde fortalt Lindhardt at han skulle tage det roligt den første halvdel og siden køre lidt, hvis han kunne fornemme, der var noget at køre med. Han sluttede 1.20 de sidste 1000 meter og blev meldt rigtig fin. Han har prøvet startvognen og klaret det fint, men er ingen lynstarter. Han er ikke færdigudviklet endnu, men skal nok gå et godt løb og virker som en rigtig traver,” forklarer Peter Rasmussen.
Den sidste fra stalden er 11 Rondo Byrds, der går ud i 8. løb.
”Han har gået rigtigt gode de sidste par starter. Forrige gang mødte han heste der kunne 1.18 fra spids og det løb han fra sit tillæg, mens han lavede en irriterende galop senest efter 700 meter, men efterfølgende gik rigtig godt. Han er fortsat meget bange for sig selv og de andre heste, men det er blevet bedre og bedre og bliver bedre i løbene. Jeg tror han havde vundet uden galoppen senest da han virkede meget stærk. Han vil givet have fordel af den store bane i Billund, men han er ikke 100 % stabil. Jeg synes dog han er en hest som spillerne skal se op for,” advarer Peter Rasmussen.
O’lady Laser tilbage efter hovbensfraktur
Med 6 sejre i 20 starter og en række fremragende præstationer gik det desværre galt for 8 O’lady Laser, der kommer tilbage til løbene i 5. løb.
”Hun fik et brud på et hovben i sommers og kom hjem til os, hvor det siden er helet op og vi har i samarbejde med Sune Hansen kæmpet for at få hende klar igen. Det er derfor logisk at det også er Sune der kører hende her, så vi kan om vi kan få hende tilbage på toppen. Hun har vist hun har kapacitet der rækker, men det er klart at hun kun skal ses som en outsider her første gang efter pause. Hun er veterinærmæssigt klar, men endnu ikke så samme stadie som da hun var bedst tidligere på året,” forklarer Bo Seisbøll.
Masser af kræfter sparet senest
Den dygtige amatørkusk Martin Feltheim har i 14 Coverboy Tooma en fin hest, der denne løbsdag starter i 5. løb.
”Han er i topform og var bare uheldig, da vi endte med kræfter sparet bag heste og han var så frisk at han nærmest bukkesprang i stalden efter løbet. Han virker rigtigt godt tilpas og får sine arbejder hver 3-4 dag, hvor han får lidt luft i lungerne og har fin puls. Han skal have et godt rygløb, men så kan han også rykke sig til slut og det er klart at han kan være en chance, men opgaven er ikke let fra tillæg og med lukket startspor skal der rundes mange. Jeg tror han leverer en fin præstation,” lyder det fra Martin Feltheim.